Læger og personale
• Hvordan kan vi møde patienter, der ønsker udredning for ADHD, uden automatisk at henvise alle videre?
• Hvad kan en almenmedicinsk tilgang bidrage med, når symptomerne måske peger i flere retninger?
Flere unge voksne og voksne henvender sig i almen praksis med et ønske om at blive udredt for ADHD. Det er et felt, der fylder i medierne, i samfundsdebatten og i klinikken, hvor både læger og praksispersonale møder patienter, der søger forklaringer på uro, koncentrationsbesvær, mistrivsel eller en hverdag, der er svær at få til at hænge sammen.
På webinaret sætter praktiserende læge Bodil Lyngholm fokus på udviklingen set fra almen praksis og giver et bud på en mere nuanceret og praksisnær tilgang. Med afsæt i et kort udredningsforløb viser hun, hvordan man kan kvalificere problemstillingen, før der eventuelt henvises videre.
Erfaringen er, at nogle patienter efter forløbet ikke længere ønsker henvisning, fordi det bliver tydeligere, at symptomerne handler om noget andet end ADHD. Webinaret giver inspiration til, hvordan klinikken kan navigere i henvendelser om ADHD-udredning med blik for både patientens oplevelse, differentialdiagnostik og mulighederne i almen praksis.
Webinaret er en tilpasset udgave af en session på Store Praksisdag 3. september 2026.
TilmeldingDATO
3. februar 2027
KL. 14.30 - 15.45
STED
Virtuelt - møderum kommer senere
PRIS
Gratis