Den massive efterspørgsel på Wegovy har vist os, at patienternes ønske om vægttab er stort, men hvad driver det ønske?
I et klinisk setting kobler vi ofte vægttab med en sundhedsmæssig gevinst for den enkelte patient, men patientens ønske kan også udspringe af de negative kulturelle og sociale betydninger, samfundet tillægger overvægt.
På webinaret sætter vi fokus på krydsfeltet mellem vægttab, vægtstigma, skam og sundhed, og vi forholder os undersøgende til de overbevisninger, som mange af os har i forhold til krop, vægt og sundhed.
For de fleste patienter er et vægttab ikke varigt. 2-5 år efter vejer 95 % af patienterne det samme eller mere. Med det in mente er det relevant at spørge, om vægttab er vejen frem?
På webinaret bliver du præsenteret for et evidensvaseret alternativ til vægttab, nemlig vægtneutral sundhed, som sætter fokus på intuitiv spisning, selv-accept samt det at (gen)lære at mærke og respektere kroppen.
Meld dig til webinaret, der måske vil provokere, men også give dig nye perspektiver på sundhed, krop og vægt.
Oplægsholder
Inger Bols, vægtneutral diætist, aut. klinisk diætist, certificeret ACT-coach, forfatter. Stud. Master of Public Health.
Efter at have arbejde med kostplaner, motiverende samtaler og kontrolvejninger i 20 år skiftede Inger kurs og blev den første diætist i Danmark, der arbejder med vægtneutral sundhed.
Moderator
Kristian Sandvej, praktiserende læge og praksisudviklingskonsulent i MidtKraft.
Tilmelding