Læger og personale

Find roen med self-compassion i almen praksis

Styrk trivslen i jeres klinik

Tilmelding er på vej, men sæt X i kalenderen allerede nu!

  • Har I hørt om compassion og self-compassion, og er I nysgerrige på, hvorfor det er relevant for arbejdslivet i almen praksis?
  • Føler I sommetider,  at “empatikassen” er halvtom, eller har I svært ved at slippe arbejdet, når I kommer hjem?
  • Vil I gerne have praktiske redskaber til, hvordan I kan finde større ro i løbet af dagen og hvordan I får et fælles sprog for det i klinikken?

Hvis I kan svare ja til et de ovenstående spørgsmål, så er MidtKrafts halve temadag noget for jer.  Til at undervise på dagen har vi allieret os med Lone Svenningsen, der er praktiserende læge og certificeret underviser i compassion cultivating training. Lone har de senere år undervist mange sundhedsprofessionelle i compassion og self-compassion, og derigennem givet dem et fokus på og konkrete redskaber til at finde ro i et arbejdsliv, der foregår i et højt tempo og under stort tidspres. En af de vigtigste veje dertil er evnen til at kunne vise omsorg for sig selv.

En del af almen praksis’ DNA er at gå i “fiksermode” og finde løsninger på de problemer, som patienterne kommer med. Det kan være udmattende i længden og sommetider også vække følelser af blandt andet afmagt. Sammen med et højt arbejdstempo og komplekse problemstillinger kan det dræne for både energi og empati.

På dagen vil Lone igennem øvelser give jer konkrete redskaber til, hvordan “fiksermode” ikke bliver automatreaktionen og hvordan man som læge og personale kan styrke sig selv i de svære situationer igennem bevidst nærvær. Det bevidste nærvær er ikke tidskrævende og kan sagtens passes ind i en hverdag i almen praksis – men det kræver et vedvarende fokus.

Senere års forskning har vist, at organisationer, som arbejder med self-compassion, ikke alene øger trivslen og reducerer risikoen for stress og udbrændthed blandt de sundhedsprofessionelle – de giver også en bedre patientbehandling.

Alle personalegrupper er velkomne på dagen. Eneste forudsætning er nysgerrighed. Vi anbefaler, at I er to fra klinikken, som deltager, men er du den eneste, der har mulighed for det, er du mere end velkommen.

DATO

12. december 2025

KL. 09.00 - 13.00

Kontaktperson

Midtkraft
Cookiepolitik

Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten.

En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Denne hjemmeside anvender cookies. Du får information om, at vi indsætter cookies, inden de sættes på din enhed.

Kontakt