Læger og personale

Patienter med længerevarende symptomer og det digitale selvhjælpsprogram “Mine Symptomer”

Mange patienter kommer igen og igen i praksis med symptomer som hovedpine, rygsmerter, træthed, mavegener eller svimmelhed. Det kan være svært at finde tid i praksis til at hjælpe patienterne til at få det bedre. Ofte når man kun at undersøge patienten eller sende til udredning for alvorlig sygdom, men det at tage hånd om symptomerne i sig selv og lave en behandlingsplan kræver noget andet.

Er der en bedre måde at håndtere disse patienter på?
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus og en tværfaglig projektgruppe ved AUH har udviklet et nyt digitalt selvhjælpsprogram, Mine Symptomer.

Mine Symptomer sætter fokus på patientens egen mestring af symptomer og tilbyder viden og værktøjer, der har vist effekt i det sekundære sundhedsvæsen, direkte til patienten.

Vi er lige nu i gang med at undersøge effekterne af Mine Symptomer i et forskningsprojekt, som du kan blive en del af.

Deltag i webinaret, der arrangeres i samarbejde med MidtKraft, og hør mere om:

  1. Hvad er længerevarende symptomer, og hvordan påvirker de dine patienter?
  2. Hvorfor har vi udviklet selvhjælpsprogrammet Mine Symptomer, og hvad kan det?
  3. Hvad indebærer det at deltage i forskningsprojektet og få adgang til programmet?

Efter webinaret kan du tage stilling til, om du har lyst til at deltage i projektet.

Undervisere:

  • Marianne Rosendal, speciallæge i almen medicin, ph.d., seniorforsker
  • Lisbeth Frostholm, cand.psych., ph.d., ledende psykolog

For spørgsmål om indhold kontakt: Marianne Rosendal [marose@rm.dk]

Tilmelding

DATO

26. maj 2025

KL. 15.30 - 16.15

STED

Virtuelt

Kontaktperson

Kontakt