Introduktion

Lungefunktionsmålingen er en vigtig undersøgelse i forhold til KOL-ikke kun i diagnostisk henseende, men også i forhold til at følge sygdommens udvikling. Ved undersøgelsen måles den mængde luft, som man maksimalt kan puste ud af lungerne i løbet af 1 sekund.

(FEV1).Kilde: http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/kol/drkol_dokumentalistrapport_v2017.pdf

FEV1 er den sygdomsmarkør, der bedst prædikterer mortalitet og morbiditet som følge af KOL. FEV1 er ligeledes stærkt korreleret til makimal arbejdskapacitet.

Alle KOL-patienter bør havde målt deres lungefunktion minimum en gang om året i forbindelse med deres årskontrol.

Det er en national indikator for KOL, at minimum 90 % af KOL-patienter får målt og registreret deres lungefunktion en gang om året.

Kilde: https://vejledninger.dsam.dk/kol/

Tidligere har man stratificeret patienten med KOL ud fra en spirometrisk klassifikation og de internationale GOLD guidelines:

Der er imidlertid ikke fuld overensstemmelse mellem lungefunktionsnedsættelsen og den subjektive grad af dyspnø. Derfor inddrager man i dag også en klinisk stratificering, hvori den patientoplevede grad af åndenød indgår.

(MRC). Kilde: https://vejledninger.dsam.dk/kol/

Stratificeringen er ikke nødvendigvis endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres.

Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/r-luftveje/kol/

Kilde: Danske KOL-guidelines DLS – 2012, Region Syddanmark (2017), Forløbsprogram for KOL

Spirometri skal fortsat udføres ved årskontrol.
Ved misforhold mellem graden af dyspnø og FEV1 bør man overveje astma, emfysem eller komorbiditet som konkurrerende årsag til åndenød, fx hjertesygdom.

Kilde: https://vejledninger.dsam.dk/kol/

Bilag

1. Kol Spirometri Bilag1