Praksispersonale

Laboratoriedag for praksispersonale

En dag i prøvernes tegn

  • Skæve værdier i blodprøven – hvornår skal  jeg reagere?
  • Hvad er den optimale håndtering af urin i praksis, og hvordan undgår vi overdiagnostik?
  • EKG – hvordan med tolkninger og abnorme fund?
  • Hvornår og hvor ofte skal jeg måle lungefunktionen?

De spørgsmål og mange andre kan du få svar på, når MidtKraft inviterer til temadagen “Paraklinik for praksispersonale”. Paraklinik er en stor del af hverdagen i almen praksis, og de senere år er personalet blevet en større del af  det parakliniske arbejde – både når det kommer til at lave tests og undersøgelser, men også i forhold til at tolke resultaterne.

Vi har allieret os med samarbejdspartnere fra hospitalet, der vil stå klar med fire spændende, praksisnære workshops om EKG, Blodprøver, Lungefunktion samt Urin. Du kommer igennem alle fire workshops i løbet af dagen, hvor du vil få mulighed for at stille spørgsmål.

Temadagen henvender sig både til dig, der gerne vil have et brush-up på paraklinikken, dig, der er nyansat i praksis og er nysgerrig på området, eller dig, der dagligt arbejder med paraklinik, og som måske har undret dig over flere ting.

Vi starter dagen med et oplæg af Malthe Bjerregaard. Malthe arbejder på Medicinsk Museion i København, og vil give os et spændende historisk afsæt for paraklinikken. Vi tænker måske ikke over det i det daglige, men set i et historiske perspektiv har vores tilgang til krop, sygdom, sundhed og diagnostik ændret sig dramatisk inden for en kort årrække. Det har både skabt “mirakuløse” muligheder for helbredelse, men rejser samtidig også en række dilemmaer.

Efter Malthes oplæg vil de fire workshops blive holdt sideløbende, og I vil blive sendt ud på de forskellige workshops i mindre grupper. Undervejs vil der være en god frokostpause, hvor du har mulighed for at tale med kolleger fra andre praksis og senere på dagen drikke en kop kaffe med dem.

Vi slutter dagen af med fælles opsamling.

Temadagen forventes godkendt som tilskudsberettiget efteruddannelse.

Tilmelding

DATO

16. januar 2025

KL. 09.00 - 16.00

STED

Horisont

Agro Food Park 10

8200 Aarhus N

PRIS

2300 kr.

Kontaktperson

Kontakt