Allergi

Allergi

Allergi
Klar til brug i klyngen

Hvad fokuserer vi på?

  • Forbruget af antiallergika afhængig af administrationsveje,
  • Brugen af allergiudredning (phadiotop),
  • Brugen af sublingual immunterapi (SLIT).

Datagrundlaget er

  • En opgørelse over forbruget af præparater ved høfeber for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland
  • En opgørelse over brugen af Phadiatop-blodprøver for hver praksis i klyngen set i forhold til brugen i alle praksis i Region Midtjylland
  • En opgørelse over forbruget af sublingual immunterapi for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland

Forbrug er opgjort i hhv. DDD/1.000 sikrede eller antal ydelser/1.000 sikrede.

Hvad ved vi?

Ca. 20-30% af den voksne danske befolkning lider af høfeber i et eller andet omfang.

Allergisk rhinoconjunctivitis er forbundet med en øget risiko for udvikling af astma.

Førstevalgsanalyse ved udredning af patienter med mistænkt allergisk induceret astma og høfeber, er Phadiotop (P-Inhalationsantigen-IgE). Analysen undersøger blodprøven ift. de mest almindelige inhalations-allergener i Danmark, f.eks. birk, græs, husdyr, husstøvmider, m.m.

Sublingual immunterapi (SLIT) har siden december 2020 måtte opstartes i almen praksis. SLIT kan reducere sygdomssværhedsgraden og behov for medicinsk behandling, og bør derfor anses som supplement til medicinsk behandling.

Behandlingsvarigheden for SLIT er 3 år, men effekten bør revurderes efter 1. sæson (græs/birk) eller 1 års behandling (husstøvmider).

Anbefalinger

  • Ved milde symptomer behandles lokalt (næse og/eller øjne)
  • Ved middel/svære symptomer behandles både lokalt og systemisk
  • Basislisten angiver følgende 1. valg:
    • Nasalsteroid: Mometason (fx Nasonex®)
    • Øjendråber: Ketotifen (fx Zaditen®)
    • Peroral antihistamin: Cetirizin (fx Alnok®)
  • Phadiotop er 1. valgsanalyse ved mistænkt allergisk induceret astma og høfeber
  • Ved opstart af SLIT, bør græs og birk startes mindst 4 måneder før sæson, for den bedste effekt, og ved opstart for husstøvmider kan der først forventes effekt efter 4 måneder.
  • Effekt af SLIT revurderes efter 1. sæson (græs/birk) eller 1 års behandling (husstøvmider)
Allergi

Drøftelse i klyngen

  • Hvad er klinisk praksis hos jer ved patienter med allergi, eller mistanke om allergi?
  • Hvornår er der indikation for blodprøver?
  • Hvornår udskrives medicin, og hvornår henvises til håndkøbsmedicin?
  • Hvilke tanker gør I ved præparatvalg?
  • Er I kommet i gang med brugen af immunterapi?
    • Hvornår er der indikation for immunterapi?
    • Hvordan følger I op på behandlingen?
    • Er praksispersonale inddraget og hvordan?
    • Hvilke barrierer oplever I ved immunterapi?
Allergi

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har dagens diskussioner sat i gang hos dig?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Har mødet givet anledning til ønske om ændringer i egen praksis?
    • Brug f.eks. KiAPs implementeringsplan til at prioritere eventuelle ændringer

Hvis I ønsker at arbejde videre med en indsats på området, så aftal en tovholder, en arbejdsform og en deadline for indsatsen.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

Introducer implementeringsplanen, hvis denne blev udfyldt til mødet.

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Stemmer antiallergisk behandling overens med patientens symptomer?
  • Er SLIT-behandling relevant for patienten?
  • Vurder effekt, fortsat indikation og bivirkninger

MidtKraft Kvalitetsenhed for almen praksis

Skottenborg 26 DK-8800 Viborg midtkraft@stab.rm.dk

Allergi

Klar til brug i klyngen

Hvad fokuserer vi på?

  • Forbruget af antiallergika afhængig af administrationsveje,
  • Brugen af allergiudredning (phadiotop),
  • Brugen af sublingual immunterapi (SLIT).

Datagrundlaget er

  • En opgørelse over forbruget af præparater ved høfeber for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland
  • En opgørelse over brugen af Phadiatop-blodprøver for hver praksis i klyngen set i forhold til brugen i alle praksis i Region Midtjylland
  • En opgørelse over forbruget af sublingual immunterapi for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland

Forbrug er opgjort i hhv. DDD/1.000 sikrede eller antal ydelser/1.000 sikrede.

Hvad ved vi?

Ca. 20-30% af den voksne danske befolkning lider af høfeber i et eller andet omfang.

Allergisk rhinoconjunctivitis er forbundet med en øget risiko for udvikling af astma.

Førstevalgsanalyse ved udredning af patienter med mistænkt allergisk induceret astma og høfeber, er Phadiotop (P-Inhalationsantigen-IgE). Analysen undersøger blodprøven ift. de mest almindelige inhalations-allergener i Danmark, f.eks. birk, græs, husdyr, husstøvmider, m.m.

Sublingual immunterapi (SLIT) har siden december 2020 måtte opstartes i almen praksis. SLIT kan reducere sygdomssværhedsgraden og behov for medicinsk behandling, og bør derfor anses som supplement til medicinsk behandling.

Behandlingsvarigheden for SLIT er 3 år, men effekten bør revurderes efter 1. sæson (græs/birk) eller 1 års behandling (husstøvmider).

Anbefalinger

  • Ved milde symptomer behandles lokalt (næse og/eller øjne)
  • Ved middel/svære symptomer behandles både lokalt og systemisk
  • Basislisten angiver følgende 1. valg:
    • Nasalsteroid: Mometason (fx Nasonex®)
    • Øjendråber: Ketotifen (fx Zaditen®)
    • Peroral antihistamin: Cetirizin (fx Alnok®)
  • Phadiotop er 1. valgsanalyse ved mistænkt allergisk induceret astma og høfeber
  • Ved opstart af SLIT, bør græs og birk startes mindst 4 måneder før sæson, for den bedste effekt, og ved opstart for husstøvmider kan der først forventes effekt efter 4 måneder.
  • Effekt af SLIT revurderes efter 1. sæson (græs/birk) eller 1 års behandling (husstøvmider)

Drøftelse i klyngen

Allergi
  • Hvad er klinisk praksis hos jer ved patienter med allergi, eller mistanke om allergi?
  • Hvornår er der indikation for blodprøver?
  • Hvornår udskrives medicin, og hvornår henvises til håndkøbsmedicin?
  • Hvilke tanker gør I ved præparatvalg?
  • Er I kommet i gang med brugen af immunterapi?
    • Hvornår er der indikation for immunterapi?
    • Hvordan følger I op på behandlingen?
    • Er praksispersonale inddraget og hvordan?
    • Hvilke barrierer oplever I ved immunterapi?

Opsamling

Allergi
  • Hvilke tanker har dagens diskussioner sat i gang hos dig?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Har mødet givet anledning til ønske om ændringer i egen praksis?
    • Brug f.eks. KiAPs implementeringsplan til at prioritere eventuelle ændringer

Hvis I ønsker at arbejde videre med en indsats på området, så aftal en tovholder, en arbejdsform og en deadline for indsatsen.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

Introducer implementeringsplanen, hvis denne blev udfyldt til mødet.

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Stemmer antiallergisk behandling overens med patientens symptomer?
  • Er SLIT-behandling relevant for patienten?
  • Vurder effekt, fortsat indikation og bivirkninger