Hvad ved vi?

Der er sparsom evidens for behandling af bl.a. adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos demente (behavioural and psychological symptoms of dementia, BPSD), organisk delir samt angst og søvnløshed og effekten er typisk beskeden.

Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter vil ofte være ugunstig, idet anvendelse af antipsykotika er associeret med potentielt alvorlige bivirkninger – særligt hos ældre.

Ældre og demente er særligt følsomme for bivirkninger (fx ekstrapyramidale symptomer, antikolinerge bivirkninger og fald), se bilaget.

Ved behandling med antipsykotika ses øget dødelighed og øget forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos demente.

Ved seponering kan ses bedring af fx kognitiv funktion, opmærksomhed, fysisk formåen, balance, gang, tremor, muskelspasmer og nedsat risiko for fald.

Antipsykotika har et stort interaktionspotentiale, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger. Da ældre ofte får anden medicin, kræves særligt opmærksomhed på interaktioner, se bilaget.

Anbefalinger

• Antipsykotika skal anvendes i lavest effektive dosis og kortest mulige behandlingsvarighed – dosering er en tiendedel til halvdelen ift. yngre
• I alvorlige tilfælde, hvor den demente eller delirøse patient er forpint af psykotiske symptomer, svær agitation eller til fare for sig selv eller andre, kan kortvarig behandling med antipsykotikum i lav dosis (risperidon) overvejes – non-farmakologiske tiltag er dog førstevalg
• Der bør monitoreres hyppigt for effekt og bivirkninger, og indikationen revurderes regelmæssigt
• Undgå langtidsbehandling med antipsykotika til ældre med delir demens eller organisk delir
• Undgå behandling med antipsykotika til ældre med primær insomni (off label) og ikke psykotisk angst (off label)
• Vær opmærksom på de typiske interaktioner

Anbefalinger til seponering

• Husk at seponere så snart tilstanden er normaliseret – ved f.eks. organisk delir
• Seponér hos demente i langvarig (>3 måneder) behandling. BPSD er ofte forbigående, og de fleste oplever ikke forværring efter seponering
• Seponér hvor indikationen er primær insomni eller ikke-psykotisk angst

Foreslået fremgangsmåde for seponering

• Planlæg seponering i samarbejde med patienten, pårørende og/eller personale
• Aftrap gradvist, fx 25-50% dosisreduktion hver 2. uge. Brat seponering kan forsøges ved lavdosis behandling
• Følg op hver til hver 2. uge under aftrapningen med fokus på seponeringssymptomer (se sidste side) og recidiv af de symptomer, der oprindeligt indicerede behandlingen
• Ved indikationen BPSD vurderes patienten efter seponering én gang pr. måned i mindst fire måneder. Ved recidiv forsøges først non-farmakologiske tiltag. Ved behov for genoptag af
  behandlingen kan ny aftrapning forsøges efter 3 måneder, hvis symptomerne er stabile.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

I kan få overblik over patienterne i jeres praksis via journalsystemets statistikprogram.

Når I har overblik over de ældre, der er i behandling med antipsykotika, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.

Overvejelser i forbindelse med konsultation

• Hvor længe har behandlingen varet?
• Vurder effekt, fortsat indikation og bivirkninger
• Kan non-farmakologisk behandling hjælpe patienten?
• Læg en plan for seponering samt opfølgning

Bilag

1. Antipsykotika Til ældre - Informations oversigt - Bilag 1