Hvad fokuserer vi på?
Behandling med antipsykotika til ældre
Datagrundlaget er
- En opgørelse over forbruget af antipsykotika hos ældre (65+ år) for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland
- En opgørelse over udviklingen i forbruget af antipyskotika hos ældre for hver praksis i klyngen gennem fire kvartaler
Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser)/1.000 sikrede og antal patienter/1.000 sikrede
Hvad ved vi?
Der er sparsom evidens for behandling af bl.a. adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos demente (behavioural and psychological symptoms of dementia, BPSD), organisk delir samt angst og søvnløshed og effekten er typisk beskeden.
Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter vil ofte være ugunstig, idet anvendelse af antipsykotika er associeret med potentielt alvorlige bivirkninger – særligt hos ældre.
Ældre og demente er særligt følsomme for bivirkninger (fx ekstrapyramidale symptomer, antikolinerge bivirkninger og fald), se bilaget nederst i pakken. Se også videoen fra Medicinteamet i MidtKraft her: Undervisning om polyfarmaci og den skrøbelige patient, hvor geriater på AUH Mikkel Erik Juul Jensen giver tips til overvejelser ved vurdering og justering af antipsykotika til demente. Videoen kan også bruges i undervisning i egen praksis.
Ved behandling med antipsykotika ses øget dødelighed og øget forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos demente.
Ved seponering kan ses bedring af fx kognitiv funktion, opmærksomhed, fysisk formåen, balance, gang, tremor, muskelspasmer og nedsat risiko for fald.
Antipsykotika har et stort interaktionspotentiale, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger. Da ældre ofte får anden medicin, kræves særligt opmærksomhed på interaktioner, se bilaget.
Anbefalinger
- Antipsykotika skal anvendes i lavest effektive dosis og kortest mulige behandlingsvarighed – dosering er en tiendedel til halvdelen ift. yngre
- I alvorlige tilfælde, hvor den demente eller delirøse patient er forpint af psykotiske symptomer, svær agitation eller til fare for sig selv eller andre, kan kortvarig behandling med antipsykotikum i lav dosis (risperidon) overvejes – non-farmakologiske tiltag er dog førstevalg
- Der bør monitoreres hyppigt for effekt og bivirkninger, og indikationen revurderes regelmæssigt
- Undgå langtidsbehandling med antipsykotika til ældre med delir demens eller organisk delir
- Undgå behandling med antipsykotika til ældre med primær insomni (off label) og ikke psykotisk angst (off label)
- Vær opmærksom på de typiske interaktioner
Anbefalinger til seponering
- Husk at seponere så snart tilstanden er normaliseret – ved f.eks. organisk delir
- Seponér hos demente i langvarig (>3 måneder) behandling. BPSD er ofte forbigående, og de fleste oplever ikke forværring efter seponering
- Seponér hvor indikationen er primær insomni eller ikke-psykotisk angst
Foreslået fremgangsmåde for seponering
- Planlæg seponering i samarbejde med patienten, pårørende og/eller personale
- Aftrap gradvist, fx 25-50% dosisreduktion hver 2. uge. Brat seponering kan forsøges ved lavdosis behandling
- Følg op hver til hver 2. uge under aftrapningen med fokus på seponeringssymptomer (se sidste side) og recidiv af de symptomer, der oprindeligt indicerede behandlingen
- Ved indikationen BPSD vurderes patienten efter seponering én gang pr. måned i mindst fire måneder. Ved recidiv forsøges først non-farmakologiske tiltag. Ved behov for genoptag af
behandlingen kan ny aftrapning forsøges efter 3 måneder, hvis symptomerne er stabile.
Drøftelse i klyngen
- Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af antipsykotika til ældre med:
- Demens
- BPSD
- Organisk delir
- Angst
- Søvnløshed
- Hvordan samarbejder I med plejepersonale og pårørende?
- Hvordan organiserer I opfølgning? Inddrages praksispersonale og hvordan?
- Hvad er jeres erfaring med non-farmakologiske tiltag?
- Hvad er jeres erfaring med seponering?
Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.
Opfølgende aktiviteter i egen praksis
I kan få overblik over patienterne i jeres praksis via journalsystemets statistikprogram.
Når I har overblik over de ældre, der er i behandling med antipsykotika, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.
Overvejelser i forbindelse med konsultation
- Hvor længe har behandlingen varet?
- Vurder effekt, fortsat indikation og bivirkninger
- Kan non-farmakologisk behandling hjælpe patienten?
- Læg en plan for seponering samt opfølgning
Har I spørgsmål eller ønsker til klyngepakken?
Kontakt klyngeteamet i MidtKraft: sundhed.klynger@rm.dk