En opgørelse over forbruget af antipsykotika hos ældre (65+ år) for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland
En opgørelse over udviklingen i forbruget af antipyskotika hos ældre for hver praksis i klyngen gennem fire kvartaler
Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser)/1.000 sikrede
Hvad ved vi?
Der er sparsom evidens for behandling af bl.a. adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos demente (behavioural and psychological symptoms of dementia, BPSD), organisk delir samt angst og søvnløshed og effekten er typisk beskeden.
Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter vil ofte være ugunstig, idet anvendelse af antipsykotika er associeret med potentielt alvorlige bivirkninger – særligt hos ældre.
Ældre og demente er særligt følsomme for bivirkninger (fx ekstrapyramidale symptomer, antikolinerge bivirkninger og fald), se bilaget.
Ved behandling med antipsykotika ses øget dødelighed og øget forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos demente.
Ved seponering kan ses bedring af fx kognitiv funktion, opmærksomhed, fysisk formåen, balance, gang, tremor, muskelspasmer og nedsat risiko for fald.
Antipsykotika har et stort interaktionspotentiale, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger. Da ældre ofte får anden medicin, kræves særligt opmærksomhed på interaktioner, se bilaget.
Anbefalinger
Antipsykotika skal anvendes i lavest effektive dosis og kortest mulige behandlingsvarighed – dosering er en tiendedel til halvdelen ift. yngre
I alvorlige tilfælde, hvor den demente eller delirøse patient er forpint af psykotiske symptomer, svær agitation eller til fare for sig selv eller andre, kan kortvarig behandling med antipsykotikum i lav dosis (risperidon) overvejes – non-farmakologiske tiltag er dog førstevalg
Der bør monitoreres hyppigt for effekt og bivirkninger, og indikationen revurderes regelmæssigt
Undgå langtidsbehandling med antipsykotika til ældre med delir demens eller organisk delir
Undgå behandling med antipsykotika til ældre med primær insomni (off label) og ikke psykotisk angst (off label)
Vær opmærksom på de typiske interaktioner
Anbefalinger til seponering
Husk at seponere så snart tilstanden er normaliseret – ved f.eks. organisk delir
Seponér hos demente i langvarig (>3 måneder) behandling. BPSD er ofte forbigående, og de fleste oplever ikke forværring efter seponering
Seponér hvor indikationen er primær insomni eller ikke-psykotisk angst
Foreslået fremgangsmåde for seponering
Planlæg seponering i samarbejde med patienten, pårørende og/eller personale
Aftrap gradvist, fx 25-50% dosisreduktion hver 2. uge. Brat seponering kan forsøges ved lavdosis behandling
Følg op hver til hver 2. uge under aftrapningen med fokus på seponeringssymptomer (se sidste side) og recidiv af de symptomer, der oprindeligt indicerede behandlingen
Ved indikationen BPSD vurderes patienten efter seponering én gang pr. måned i mindst fire måneder. Ved recidiv forsøges først non-farmakologiske tiltag. Ved behov for genoptag af
behandlingen kan ny aftrapning forsøges efter 3 måneder, hvis symptomerne er stabile.
Drøftelse i klyngen
Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af antipsykotika til ældre med:
Demens
BPSD
Organisk delir
Angst
Søvnløshed
Hvordan samarbejder I med plejepersonale og pårørende?
Hvordan organiserer I opfølgning? Inddrages praksispersonale og hvordan?
Hvad er jeres erfaring med non-farmakologiske tiltag?
Hvad er jeres erfaring med seponering?
Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.
Opfølgende aktiviteter i egen praksis
I kan få overblik over patienterne i jeres praksis via journalsystemets statistikprogram.
Når I har overblik over de ældre, der er i behandling med antipsykotika, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.
Overvejelser i forbindelse med konsultation
Hvor længe har behandlingen varet?
Vurder effekt, fortsat indikation og bivirkninger
Kan non-farmakologisk behandling hjælpe patienten?
Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten.
En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.
Denne hjemmeside anvender cookies. Du får information om, at vi indsætter cookies, inden de sættes på din enhed.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies kan ikke deaktiveres og er nødvendige for os, for at huske dine cookie indstillinger og beskytte hjemmesiden mod angreb og vira.
WordFence
Vi gør brug af WordFence for at beskytte hjemmesiden med angreb og vira.
Navn
Opbevaring
Funktion
Functional
wfvt_*
30 minutes
Svindelforebyggelse
Moove GDPR Cookie Compliance
Vi gør brug af Moove GDPR pop-up for at indsamle cookie tilladelser på hjemmesiden.
Navn
Opbevaring
Funktion
Functional
moove_gdpr_popup
Gemmer præferencer om samtykke til cookies.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
Tredjepartscookies
Tredjepartscookies hjælper os med at forstå brugerne bedre og indsamle anonyme informationer såsom antal af besøgende på hjemmesiden, og mest populære sider.
Ved at aktivere tredjepartscookies kan vi forbedre oplevelsen på hjemmesiden.
Please enable Strictly Necessary Cookies first so that we can save your preferences!