Hvad fokuserer vi på?
Antal af afregnede spirometrier (ydelseskode 7113 og 7121) på ydernummerniveau opgjort i forhold til aldersinddelt patientpopulation på ydernummerniveau og på klyngeniveau.
Udvikling i antallet af spirometrier over de seneste 3 til 5 år, på ydernummerniveau og klyngeniveau.
Spirometrier og opsporing af KOL
OK18 lægger op til, at der i almen praksis skal udføres 75.000 flere lungefunktionsundersøgelser pr. år med henblik på en tidlig opsporingsindsats målrettet borgere med uopdaget KOL. Det svarer til, at hver praktiserende læge i gennemsnit udfører og registrerer 22 lungefunktionsundersøgelser ekstra pr. år (ydelseskode 7113).
Almen praksis forudsættes at foretage disse lungefunktionsundersøgelser, når patienterne alligevel er i praksis. Der er således ikke tale om indkaldelse af patienter og ikke tale om en formaliseret screening.
Den initiale spirometri
Hos mange patienter med lungesymptomer kan KOL afkræftes hurtigt og enkelt med en initial spirometri uden først at give SABA (case-identification spirometry). Denne type spirometri skal være sensitiv nok til ikke at overse mulige tilfælde af KOL.
Den initiale spirometri giver mistanke om KOL, og skal følges op med diagnostisk spirometri, hvis:
- FEV1 < 80 % af forventet normalværdi eller
- FEV1/FVC < 0.75.
Grænserne er valgt, fordi asymptomatiske personer med FEV1 > 80 % af forventet værdi og FEV1/FVC > 0.75 med meget stor sandsynlighed ikke har KOL.
Kilde: https://vejledninger.dsam.dk/kol/?mode=visKapitel&cid=951&#chapter_958
Diagnostisk spirometri
Den diagnostiske spirometri skal udføres med henblik på endelig diagnose og omfatte måling af FEV1 og FVC før og efter inhalation af en bronkodilatator.
Patienten har KOL hvis:
- FEV1/FVC < 0.70 efter inhalation af en bronkodilatator, hvis astma er udelukket.
Sværhedsgraden af KOL bedømmes herefter ud fra FEV1-niveauet i forhold til de forventede værdier, som afhænger af alder, køn, højde og vægt.
Reversibilitetstest
Reversibilitetstest udføres kun ved diagnostisk spirometri og ikke ved eventuel efterfølgende kontrol.
Reversibilitetstest med bronkodilatator:
Opsporing af børn og unge med astma eller mistanke om astma
OK18 beskriver også, hvordan almen praksis skal medvirke til en tidlig målrettet opsporing, diagnostik, og udredning af børn og unge (0-18 år) med astma eller hvor der foreligger mistanke om astma – samt medvirke til en systematisk opfølgning af børn med astma.
For børn +5 år indgår lungefunktionsmålingen i opsporingen.
Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/faglige-anbefalinger/~/media/AC8F17D914B440DC8B157C31D75FB5A6.ashx
- Der bør foretages diagnostisk undersøgelse for mulig astma, hvis den praktiserende læge får kendskab til, at barnet/den unge har gentagne luftvejsinfektioner/tilfælde af astmatisk bronkitis
- Børn (+5 år) og unge med høfeber bør systematisk udspørges om astmasymptomer og have lavet en lungefunktionsundersøgelse, uanset om de henvender sig med astmasymptomer eller ej.
Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/AC8F17D914B440DC8B157C31D75FB5A6.ashx
Drøftelse i klyngen
- Drøft årsager til variation i klyngen
- Hvornår foretager I spirometri i forhold til opsporing af KOL og astma ved børn +5 år?
- Har I i forbindelse med OK18 ændret arbejdsgange i forbindelse med jeres spirometrier?
- Hvordan har I organiseret spirometrierne i jeres praksis? (udførelse, tolkning og kvalitetssikring af apparat)?
Opsamling på drøftelse
- Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
- Hvad tager praksis med hjem?
- Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
- Hvordan ønsker I at arbejde videre med /følge op på temaet i klyngen?
