Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Hvad fokuserer vi på?

Kræftudredning i almen praksis via audit af 2-3 kræftpatienters udredningsforløb fra patientens første henvendelse i praksis til patienten henvises videre.

Audit fokuserer på symptompræsentation, den diagnostisk strategi, udredningsforløbet i praksis samt patientinvolvering.

Kræftudredning i almen praksis

85% af kræftpatienter starter deres udredningsforløb i almen praksis.
Kræftdiagnostik er en stor udfordring i almen praksis, da potentielle kræftsymptomer ofte er uspecifikke (positiv prædiktiv værdi max 2–5%). Kun halvdelen af de patienter, der senere får stillet diagnosen kræft, henvender sig til almen praksis med alarmsymptomer, dvs. mange patienter præsenterer vage og uspecifikke symptomer, der kan være tegn på andre sygdomme end kræft. Udfordringen for den praktiserende læge er således at finde de patienter, der har kræft, blandt de mange daglige henvendelser.
Vi ved fra tidligere studier, at der er god læring for praktiserende læger i at se tilbage på tidligere kræftudredningsforløb i egen praksis.

Vejledning til audit

Hver læge medbringer de sidste 2–3 kræftforløb, som vedkommende har været involveret i, og hvor udredningen er startet i praksis (journalnotater/noter)

Enten pr. hukommelse eller søgning i praksissystemet.

Du kan finde vejledninger til at fremsøge kræftpatienter i dit lægesystem ved hjælp af søgevejledning og ICPC-koder.

Søgevejledning findes her: https://kap-s.dk/datakonsulenter/datatraek/

ICPC koder findes her: Audit; tidlig opsporing af kræft (kiap.dk)

Der fokuseres på perioden fra patientens første henvendelse til praksis indtil patienten henvises videre:

  • Hvordan var forløbet i praksis?
  • Hvilke symptomer henvendte patienten sig med?

Overvejelse:

Giv eksempel fra egen praksis på analysen af et forløb (gerne suboptimalt)

  • Hvornår kontaktede patienten første gang praksis, og hvordan var forløbet bagefter?
  • Hvem havde den første kontakt med patienten?
  • Hvor mange fra praksis var involveret?
  • Hvilke symptomer henvendte patienten sig med?
  • Hvordan håndterede I symptomerne i praksis? (prøvetagning, henvisning til undersøgelse inkl. billeddiagnostik, behandling »vent og se«-strategi)
    (ansvaret for udredning stadig i praksis)
  • Hvor lang tid gik der indtil patienten blev henvist videre?
    (ansvaret for udredning blev givet videre)
  • Hvordan var patienten involveret i forløbet?
  • Hvordan er din vurdering af forløbet?
  • Hvad gik godt/mindre godt? (patientperspektiv, klinisk/fagligt, organisatorisk i praksis)
  • Kunne overstående gennemgang lede til ændringer i praksis? Hvilke?
  • Kunne overstående gennemgang lede til ændringer i egen adfærd? Hvilke?
Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Drøftelse i klyngen

Drøft variation i forhold til patienthenvendelse, symptomer, diagnostisk strategi, ventetider/»flaskehalse«,forløb i praksis, praksisorganisering i forhold til de gennemgåede forløb.

Vedr. symptomer: søg evt. inspiration ved brug af Positive Prædiktive Værdi (PPV-skemaer):

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Hvad tager praksis med hjem?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op på audit i klyngen?
Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Idéer til mødets afholdelse

Lægekonsulent Rikke Pilegaard Hansen fra MidtKraft deltager gerne i klyngemødet, og kan give en introduktion til kræftudredning i almen praksis og medvirke som facilitator i den efterfølgende proces. Rikke kan kontaktes på mail: rptk@dadlnet.dk

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.

MidtKraft Kvalitetsenhed for almen praksis

Skottenborg 26 DK-8800 Viborg midtkraft@stab.rm.dk

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Hvad fokuserer vi på?

Kræftudredning i almen praksis via audit af 2-3 kræftpatienters udredningsforløb fra patientens første henvendelse i praksis til patienten henvises videre.

Audit fokuserer på symptompræsentation, den diagnostisk strategi, udredningsforløbet i praksis samt patientinvolvering.

Kræftudredning i almen praksis

85% af kræftpatienter starter deres udredningsforløb i almen praksis.
Kræftdiagnostik er en stor udfordring i almen praksis, da potentielle kræftsymptomer ofte er uspecifikke (positiv prædiktiv værdi max 2–5%). Kun halvdelen af de patienter, der senere får stillet diagnosen kræft, henvender sig til almen praksis med alarmsymptomer, dvs. mange patienter præsenterer vage og uspecifikke symptomer, der kan være tegn på andre sygdomme end kræft. Udfordringen for den praktiserende læge er således at finde de patienter, der har kræft, blandt de mange daglige henvendelser.
Vi ved fra tidligere studier, at der er god læring for praktiserende læger i at se tilbage på tidligere kræftudredningsforløb i egen praksis.

Vejledning til audit

Hver læge medbringer de sidste 2–3 kræftforløb, som vedkommende har været involveret i, og hvor udredningen er startet i praksis (journalnotater/noter)

Enten pr. hukommelse eller søgning i praksissystemet.

Du kan finde vejledninger til at fremsøge kræftpatienter i dit lægesystem ved hjælp af søgevejledning og ICPC-koder.

Søgevejledning findes her: https://kap-s.dk/datakonsulenter/datatraek/

ICPC koder findes her: Audit; tidlig opsporing af kræft (kiap.dk)

Der fokuseres på perioden fra patientens første henvendelse til praksis indtil patienten henvises videre:

  • Hvordan var forløbet i praksis?
  • Hvilke symptomer henvendte patienten sig med?

Overvejelse:

Giv eksempel fra egen praksis på analysen af et forløb (gerne suboptimalt)

  • Hvornår kontaktede patienten første gang praksis, og hvordan var forløbet bagefter?
  • Hvem havde den første kontakt med patienten?
  • Hvor mange fra praksis var involveret?
  • Hvilke symptomer henvendte patienten sig med?
  • Hvordan håndterede I symptomerne i praksis? (prøvetagning, henvisning til undersøgelse inkl. billeddiagnostik, behandling »vent og se«-strategi)
    (ansvaret for udredning stadig i praksis)
  • Hvor lang tid gik der indtil patienten blev henvist videre?
    (ansvaret for udredning blev givet videre)
  • Hvordan var patienten involveret i forløbet?
  • Hvordan er din vurdering af forløbet?
  • Hvad gik godt/mindre godt? (patientperspektiv, klinisk/fagligt, organisatorisk i praksis)
  • Kunne overstående gennemgang lede til ændringer i praksis? Hvilke?
  • Kunne overstående gennemgang lede til ændringer i egen adfærd? Hvilke?

Drøftelse i klyngen

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Drøft variation i forhold til patienthenvendelse, symptomer, diagnostisk strategi, ventetider/»flaskehalse«,forløb i praksis, praksisorganisering i forhold til de gennemgåede forløb.

Vedr. symptomer: søg evt. inspiration ved brug af Positive Prædiktive Værdi (PPV-skemaer):

Opsamling

Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis
  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Hvad tager praksis med hjem?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op på audit i klyngen?
Kræftudredning i almen praksis/Audit i praksis

Idéer til mødets afholdelse

Lægekonsulent Rikke Pilegaard Hansen fra MidtKraft deltager gerne i klyngemødet, og kan give en introduktion til kræftudredning i almen praksis og medvirke som facilitator i den efterfølgende proces. Rikke kan kontaktes på mail: rptk@dadlnet.dk

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.