Opioider

Opioider

Opioider

Hvad fokuserer vi på?

Forbruget af udvalgte opioider.

Behandlingsskift fra hurtigvirkende opioider til depotopioider til patienter med kroniske nonmaligne smerter.

Rationel anvendelse af smerteplastre, samt skift til peroral depotmedicin når indiceret.

Datagrundlaget er:

  • Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein+paracetamol set i forhold til forbruget i klyngen og nationalt.

Hvad ved vi?

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at danskerne fortsat får udskrevet mindre mængder af opioider i forhold til 2016. Ligeledes ser antallet af patienter også ud til at være faldende. I Region Midtjylland faldt det antal patienter, som fik udskrevet opioider i perioden 2020 til 2023 med 3,5%. I 2023 fik 86.540 patienter udskrevet opioider. Tilsvarende tendens ses på landsplan og tal fra 2023 viser, at ca. 6,5% af befolkningen får opioider.

Alle opioider skal betragtes som stærke smertestillende og afhængighedsskabende lægemidler. Der skelnes ikke mellem svage og stærke opioider, og der er ikke synergistisk virkning ved at kombinere forskellige opioider.

Hurtigtvirkende opioider giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Brug af tramadol og kodein frarådes, fordi de farmakologiske egenskaber gør, at virkningen og bivirkningerne kan være uforudsigelige og interaktionspotentialet til andre lægemidler stort. Tramadol har serotonerge bivirkninger. Tramadol og kodein giver, som de øvrige opioider, risiko for udvikling af afhængighed og tolerance.

Smerteplastre giver en mere ujævn afgift af det virksomme stof sammenlignet med en depottablet. Smerteplastre giver dermed en mere svingende smertedækning end depottabletter og maksimal effekt opnås først efter 1 – 3 døgn. Derudover er smerteplaster den lægemiddelform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser (forveksling af styrker, plastre glemmes eller skiftes på et forkert tidspunkt osv.).

Anbefalinger

De vigtigste anbefalinger er

  • Anvend som udgangspunkt ikke hurtigtvirkende opioider (hverken i fast dosering eller ved behov). De giver større risiko for afhængighed og misbrug.
  • Anvend kun opioider, såfremt anden behandling ikke er sufficient.
  • Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter.
  • Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis.
  • Brug kun ét opioid – der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider.
  • Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider i forhold til risiko for udvikling af afhængighed og tolerance.
  • Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger.
  • Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid. Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotmorfin indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger.
  • Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned.
  • Giv altid laksantia under behandling med opioider.
  • Anvend kun smerteplastre til de få patienter, hvor oral indtagelse ikke er mulig.
  • Hos patienter, der er velbehandlet med morfin, med eGFR < 30 ml/min og som har stabil nyrefunktion, kan behandlingen fortsættes til eGFR 10 ml/ min under vanlig monitorering af bivirkninger.
  • Hos patienter, som ikke er i behandling med opioider og med eGFR < 30 ml/min bør behandlingen startes med et opioid, der er mindre afhængig af den renale elimination end morfin, fx oxycodon eller fentanyl.

Som hjælp til seponering kan I bestille folderne Nedtrapning af vanedannende lægemidler (information til praksis) og Stærke smertestillende lægemidler (information til patienten). Klik på linket for at gå til bestilling.

Opioider

Drøftelse i klyngen

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af opioider i forhold til:

  • Opstart af behandling?
  • Valg af præparat/dispenseringsform?
  • Ændring af behandling?
  • Opfølgning på behandling?
  • Eventuelt seponering?
  • Kommunikation med patienterne, bl.a. i forhold til receptfornyelse og behandlingsperiode?
  • Hvad gør I i forhold til kørselsforbud?
  • Organisering og eventuelt inddragelse af praksispersonale?
Opioider

Opsamling på drøftelse

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde. Der kan bestilles nye data efter ca. 1 år.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

I kan få overblik over patienterne i jeres egen praksis via journalsystemets statistikprogram (vejledning kan ses på praksis.dk).

Når I har overblik over de patienter, der får hurtigtvirkende opioider, smerteplastre eller opioid-præparater man gerne vil ændre, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.

Mulige ideer til indkaldelse af patienter

  • Via brev / email
  • Via telefon
  • I forbindelse med receptfornyelse
  • I forbindelse med anden kontakt med patienten

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Hvem har opstartet behandlingen, og hvor længe har behandlingen varet?
  • Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid?
  • Revurdering af den smertestillende behandling, bivirkninger, effekt og fortsat indikation.
  • Bilkørsel?
  • Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering.

Denne pakke er en del af projektet Medicin i Midt, som blev afsluttet i 2020. Læs mere her: Perorale opioider (sundhed.dk).

Har I spørgsmål eller ønsker til klyngepakken?

Kontakt klyngeteamet i MidtKraft: sundhed.klynger@rm.dk

MidtKraft Kvalitetsenhed for almen praksis

Skottenborg 26 DK-8800 Viborg midtkraft@stab.rm.dk

Opioider

Hvad fokuserer vi på?

Forbruget af udvalgte opioider.

Behandlingsskift fra hurtigvirkende opioider til depotopioider til patienter med kroniske nonmaligne smerter.

Rationel anvendelse af smerteplastre, samt skift til peroral depotmedicin når indiceret.

Datagrundlaget er:

  • Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein+paracetamol set i forhold til forbruget i klyngen og nationalt.

Hvad ved vi?

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at danskerne fortsat får udskrevet mindre mængder af opioider i forhold til 2016. Ligeledes ser antallet af patienter også ud til at være faldende. I Region Midtjylland faldt det antal patienter, som fik udskrevet opioider i perioden 2020 til 2023 med 3,5%. I 2023 fik 86.540 patienter udskrevet opioider. Tilsvarende tendens ses på landsplan og tal fra 2023 viser, at ca. 6,5% af befolkningen får opioider.

Alle opioider skal betragtes som stærke smertestillende og afhængighedsskabende lægemidler. Der skelnes ikke mellem svage og stærke opioider, og der er ikke synergistisk virkning ved at kombinere forskellige opioider.

Hurtigtvirkende opioider giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Brug af tramadol og kodein frarådes, fordi de farmakologiske egenskaber gør, at virkningen og bivirkningerne kan være uforudsigelige og interaktionspotentialet til andre lægemidler stort. Tramadol har serotonerge bivirkninger. Tramadol og kodein giver, som de øvrige opioider, risiko for udvikling af afhængighed og tolerance.

Smerteplastre giver en mere ujævn afgift af det virksomme stof sammenlignet med en depottablet. Smerteplastre giver dermed en mere svingende smertedækning end depottabletter og maksimal effekt opnås først efter 1 – 3 døgn. Derudover er smerteplaster den lægemiddelform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser (forveksling af styrker, plastre glemmes eller skiftes på et forkert tidspunkt osv.).

Anbefalinger

De vigtigste anbefalinger er

  • Anvend som udgangspunkt ikke hurtigtvirkende opioider (hverken i fast dosering eller ved behov). De giver større risiko for afhængighed og misbrug.
  • Anvend kun opioider, såfremt anden behandling ikke er sufficient.
  • Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter.
  • Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis.
  • Brug kun ét opioid – der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider.
  • Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider i forhold til risiko for udvikling af afhængighed og tolerance.
  • Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger.
  • Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid. Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotmorfin indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger.
  • Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned.
  • Giv altid laksantia under behandling med opioider.
  • Anvend kun smerteplastre til de få patienter, hvor oral indtagelse ikke er mulig.
  • Hos patienter, der er velbehandlet med morfin, med eGFR < 30 ml/min og som har stabil nyrefunktion, kan behandlingen fortsættes til eGFR 10 ml/ min under vanlig monitorering af bivirkninger.
  • Hos patienter, som ikke er i behandling med opioider og med eGFR < 30 ml/min bør behandlingen startes med et opioid, der er mindre afhængig af den renale elimination end morfin, fx oxycodon eller fentanyl.

Som hjælp til seponering kan I bestille folderne Nedtrapning af vanedannende lægemidler (information til praksis) og Stærke smertestillende lægemidler (information til patienten). Klik på linket for at gå til bestilling.

Drøftelse i klyngen

Opioider

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af opioider i forhold til:

  • Opstart af behandling?
  • Valg af præparat/dispenseringsform?
  • Ændring af behandling?
  • Opfølgning på behandling?
  • Eventuelt seponering?
  • Kommunikation med patienterne, bl.a. i forhold til receptfornyelse og behandlingsperiode?
  • Hvad gør I i forhold til kørselsforbud?
  • Organisering og eventuelt inddragelse af praksispersonale?

Opsamling

Opioider

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde. Der kan bestilles nye data efter ca. 1 år.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

I kan få overblik over patienterne i jeres egen praksis via journalsystemets statistikprogram (vejledning kan ses på praksis.dk).

Når I har overblik over de patienter, der får hurtigtvirkende opioider, smerteplastre eller opioid-præparater man gerne vil ændre, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.

Mulige ideer til indkaldelse af patienter

  • Via brev / email
  • Via telefon
  • I forbindelse med receptfornyelse
  • I forbindelse med anden kontakt med patienten

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Hvem har opstartet behandlingen, og hvor længe har behandlingen varet?
  • Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid?
  • Revurdering af den smertestillende behandling, bivirkninger, effekt og fortsat indikation.
  • Bilkørsel?
  • Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering.

Denne pakke er en del af projektet Medicin i Midt, som blev afsluttet i 2020. Læs mere her: Perorale opioider (sundhed.dk).

Har I spørgsmål eller ønsker til klyngepakken?

Kontakt klyngeteamet i MidtKraft: sundhed.klynger@rm.dk