Behandlingsskift fra hurtigvirkende opioider til depotopioider til patienter med kroniske nonmaligne smerter.
Rationel anvendelse af smerteplastre, samt skift til peroral depotmedicin når indiceret.
Datagrundlaget er
Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein+paracetamol på praksis- og klyngeniveau
Opgørelser over forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende perorale opioider på praksis- og klyngeniveau
Opgørelser over udviklingen i forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende opioider for hver praksis i klyngen gennem de seneste kvartaler
Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede
Hvad ved vi?
Sundhedsstyrelsen kortlagde i 2016 forbruget af en række udvalgte opioider. Den viste, at Danmark har et højt forbrug af opioider.
Hurtigtvirkende opioider giver større risiko for afhængighed og misbrug.
Smerteplastre giver en mere svingende smertedækning end en depottablet, og er den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser.
Opioider generelt
Hurtigtvirkende opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes (hverken i fast dosering eller ved behov) – de giver større risiko for afhængighed og misbrug.
Anvend kun opioider, såfremt anden behandling ikke er sufficient.
Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter
Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis
Brug kun ét opioid – der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider
Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider i forhold til risiko for udvikling af afhængighed og tolerance
Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger
Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid.
Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotopioid indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger
Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned
Giv altid laksantia under behandling med opioider
Opioider generelt
Plastre har ikke bedre smertestillende effekt end peroral depotmorfin, og maksimal effekt opnås først efter 1 – 3 døgn.
Ca. 5.000 patienter i Region Midtjylland brugte i 2018 smerteplastre med fentanyl eller buprenorfin. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser (forveksling af styrker, plastre glemmes eller skiftes på et forkert tidspunkt osv.).
Der er en mere ujævn afgift af det virksomme stof fra et smerteplaster end en depottablet, og derfor giver smerteplastre en mere svingende smertedækning end depottabletetter.
Anvend kun opioidplastre til de få patienter, hvor peroral indtagelse ikke er mulig.
Ved svært nedsat nyrefunktion kan fentanyl- eller buprenorfin-plaster være rationel.
Drøftelse i klyngen
Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af opioider i forhold til:
Opstart af behandling?
Valg af præparat/dispenseringsform?
Omstilling af behandling?
Opfølgning på behandling?
Eventuel seponering?
Kommunikation med patienterne, bl.a. i forhold til receptfornyelse og behandlingsperiode?
Hvad gør I i forhold til kørselsforbud?
Organisering og eventuel inddragelse af praksispersonale?
Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.
Opfølgende aktiviteter i egen praksis
I kan få overblik over patienterne i jeres egen praksis via journalsystemets statistikprogram.
Når I har overblik over de patienter, der får hurtigtvirkende opioider, smerteplastre eller præparater man gerne vil ændre, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.
Mulige ideer til indkaldelse af patienter
Via brev
Via telefon
I forbindelse med receptfornyelse
I forbindelse med anden kontakt med patienten
Overvejelser i forbindelse med konsultation
Hvem har opstartet behandlingen, og hvor længe har behandlingen varet?
Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid?
Revurdering af den smertestillende behandling, bivirkninger, effekt og fortsat indikation
Bilkørsel?
Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering
Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten.
En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.
Denne hjemmeside anvender cookies. Du får information om, at vi indsætter cookies, inden de sættes på din enhed.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies kan ikke deaktiveres og er nødvendige for os, for at huske dine cookie indstillinger og beskytte hjemmesiden mod angreb og vira.
WordFence
Vi gør brug af WordFence for at beskytte hjemmesiden med angreb og vira.
Navn
Opbevaring
Funktion
Functional
wfvt_*
30 minutes
Svindelforebyggelse
Moove GDPR Cookie Compliance
Vi gør brug af Moove GDPR pop-up for at indsamle cookie tilladelser på hjemmesiden.
Navn
Opbevaring
Funktion
Functional
moove_gdpr_popup
Gemmer præferencer om samtykke til cookies.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
Tredjepartscookies
Tredjepartscookies hjælper os med at forstå brugerne bedre og indsamle anonyme informationer såsom antal af besøgende på hjemmesiden, og mest populære sider.
Ved at aktivere tredjepartscookies kan vi forbedre oplevelsen på hjemmesiden.
Please enable Strictly Necessary Cookies first so that we can save your preferences!