Opioider – Medicin i Midt

Opioider – Medicin i Midt

Opioider – Medicin i Midt

Hvad fokuserer vi på?

Forbruget af udvalgte opioider.

Behandlingsskift fra hurtigvirkende opioider til depotopioider til patienter med kroniske nonmaligne smerter.

Rationel anvendelse af smerteplastre, samt skift til peroral depotmedicin når indiceret.

Datagrundlaget er

  • Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein+paracetamol på praksis- og klyngeniveau
  • Opgørelser over forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende perorale opioider på praksis- og klyngeniveau
  • Opgørelser over udviklingen i forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende opioider for hver praksis i klyngen gennem de seneste kvartaler

Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Hvad ved vi?

Sundhedsstyrelsen kortlagde i 2016 forbruget af en række udvalgte opioider. Den viste, at Danmark har et højt forbrug af opioider.

Hurtigtvirkende opioider giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Smerteplastre giver en mere svingende smertedækning end en depottablet, og er den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser.

 

Opioider generelt

Hurtigtvirkende opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes (hverken i fast dosering eller ved behov) – de giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Anvend kun opioider, såfremt anden behandling ikke er sufficient.

  • Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter
  • Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis
  • Brug kun ét opioid – der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider
  • Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider i forhold til risiko for udvikling af afhængighed og tolerance
  • Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger
  • Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid.
  • Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotopioid indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger
  • Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned
  • Giv altid laksantia under behandling med opioider

Opioider generelt

Plastre har ikke bedre smertestillende effekt end peroral depotmorfin, og maksimal effekt opnås først efter 1 – 3 døgn.

Ca. 5.000 patienter i Region Midtjylland brugte i 2018 smerteplastre med fentanyl eller buprenorfin. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser (forveksling af styrker, plastre glemmes eller skiftes på et forkert tidspunkt osv.).

Der er en mere ujævn afgift af det virksomme stof fra et smerteplaster end en depottablet, og derfor giver smerteplastre en mere svingende smertedækning end depottabletetter.

Anvend kun opioidplastre til de få patienter, hvor peroral indtagelse ikke er mulig.

Ved svært nedsat nyrefunktion kan fentanyl- eller buprenorfin-plaster være rationel.

Opioider – Medicin i Midt

Drøftelse i klyngen

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af opioider i forhold til:

  • Opstart af behandling?
  • Valg af præparat/dispenseringsform?
  • Omstilling af behandling?
  • Opfølgning på behandling?
  • Eventuel seponering?
  • Kommunikation med patienterne, bl.a. i forhold til receptfornyelse og behandlingsperiode?
  • Hvad gør I i forhold til kørselsforbud?
  • Organisering og eventuel inddragelse af praksispersonale?

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

I kan få overblik over patienterne i jeres egen praksis via journalsystemets statistikprogram.

Når I har overblik over de patienter, der får hurtigtvirkende opioider, smerteplastre eller præparater man gerne vil ændre, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.

Mulige ideer til indkaldelse af patienter

  • Via brev
  • Via telefon
  • I forbindelse med receptfornyelse
  • I forbindelse med anden kontakt med patienten

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Hvem har opstartet behandlingen, og hvor længe har behandlingen varet?
  • Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid?
  • Revurdering af den smertestillende behandling, bivirkninger, effekt og fortsat indikation
  • Bilkørsel?
  • Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering

For yderligere information, læs mere i informationspakkerne https://www.kortlink.dk/sundhed/24kau.

MidtKraft • Kvalitetsenhed for almen praksis

Skottenborg 26 • DK-8800 Viborg • midtkraft@stab.rm.dk

Sitemap Cookies Privatlivsbetingelser

© Region Midtjylland • Alle rettigheder forbeholdt

Opioider – Medicin i Midt

Hvad fokuserer vi på?

Forbruget af udvalgte opioider.

Behandlingsskift fra hurtigvirkende opioider til depotopioider til patienter med kroniske nonmaligne smerter.

Rationel anvendelse af smerteplastre, samt skift til peroral depotmedicin når indiceret.

Datagrundlaget er

  • Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein+paracetamol på praksis- og klyngeniveau
  • Opgørelser over forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende perorale opioider på praksis- og klyngeniveau
  • Opgørelser over udviklingen i forbruget af smerteplastre og hurtigtvirkende opioider for hver praksis i klyngen gennem de seneste kvartaler

Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Hvad ved vi?

Sundhedsstyrelsen kortlagde i 2016 forbruget af en række udvalgte opioider. Den viste, at Danmark har et højt forbrug af opioider.

Hurtigtvirkende opioider giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Smerteplastre giver en mere svingende smertedækning end en depottablet, og er den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser.

 

Opioider generelt

Hurtigtvirkende opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes (hverken i fast dosering eller ved behov) – de giver større risiko for afhængighed og misbrug.

Anvend kun opioider, såfremt anden behandling ikke er sufficient.

  • Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter
  • Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis
  • Brug kun ét opioid – der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider
  • Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider i forhold til risiko for udvikling af afhængighed og tolerance
  • Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger
  • Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid.
  • Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotopioid indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger
  • Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned
  • Giv altid laksantia under behandling med opioider

Opioider generelt

Plastre har ikke bedre smertestillende effekt end peroral depotmorfin, og maksimal effekt opnås først efter 1 – 3 døgn.

Ca. 5.000 patienter i Region Midtjylland brugte i 2018 smerteplastre med fentanyl eller buprenorfin. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der indrapporteres flest utilsigtede hændelser (forveksling af styrker, plastre glemmes eller skiftes på et forkert tidspunkt osv.).

Der er en mere ujævn afgift af det virksomme stof fra et smerteplaster end en depottablet, og derfor giver smerteplastre en mere svingende smertedækning end depottabletetter.

Anvend kun opioidplastre til de få patienter, hvor peroral indtagelse ikke er mulig.

Ved svært nedsat nyrefunktion kan fentanyl- eller buprenorfin-plaster være rationel.

Drøftelse i klyngen

Opioider – Medicin i Midt

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af opioider i forhold til:

  • Opstart af behandling?
  • Valg af præparat/dispenseringsform?
  • Omstilling af behandling?
  • Opfølgning på behandling?
  • Eventuel seponering?
  • Kommunikation med patienterne, bl.a. i forhold til receptfornyelse og behandlingsperiode?
  • Hvad gør I i forhold til kørselsforbud?
  • Organisering og eventuel inddragelse af praksispersonale?

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende møde.

Opfølgende aktiviteter i egen praksis

I kan få overblik over patienterne i jeres egen praksis via journalsystemets statistikprogram.

Når I har overblik over de patienter, der får hurtigtvirkende opioider, smerteplastre eller præparater man gerne vil ændre, kan behandlingen revurderes for den enkelte patient.

Mulige ideer til indkaldelse af patienter

  • Via brev
  • Via telefon
  • I forbindelse med receptfornyelse
  • I forbindelse med anden kontakt med patienten

Overvejelser i forbindelse med konsultation

  • Hvem har opstartet behandlingen, og hvor længe har behandlingen varet?
  • Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid?
  • Revurdering af den smertestillende behandling, bivirkninger, effekt og fortsat indikation
  • Bilkørsel?
  • Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering

For yderligere information, læs mere i informationspakkerne https://www.kortlink.dk/sundhed/24kau.