Hvordan kan vi arbejde med data og kvalitet i klyngen?

Vær nysgerrig på variation i data

Data er meget sjældent et 1:1 billede af virkeligheden, men variationen i data imellem de enkelte praksis kan være et godt afsæt for en nysgerrig drøftelse i klyngen og hos den enkelte praksis om, hvad årsagerne til variationen kan være. Det kan eksempelvis være forskellig organisering i praksis, patientsammensætning, forskellig praksis i forhold til registrering af data eller forskellige tilgange til behandling og ordinationer. Igennem en nysgerrig og åben tilgang kan data åbne for en fælles drøftelse og inspiration.  

Hvis I laver drøftelser i mindre grupper i klyngen og ender med en fælles opsamling, så kan det være en god idé at sammensætte grupperne, så de afspejler variationen i data.

Nogle temaer kan være mere eksplorative end andre, men uanset emnet er det altid en god idé på forhånd at gøre sig klart, hvorfor man lige netop vælger det emne og hvori motivationen for emnet ligger.

Hvis I beslutter jer for på klyngemødet, at I gerne vil arbejde videre med emnet og lave et fælles kvalitetsprojekt, så brug noget tid på at planlægge processen. Forbedringsmodellen og PDSA-cirkel kan være gode værktøjer i en sådan proces:  

Fra data til kvalitet

Forbedringsmodellen tager udgangspunkt i de 3 spørgsmål:

• ”Hvad ønsker vi at opnå?”
• ”Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?”
• ”Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?”

PDSA-cirklen er Forbedringsmodellens motor til at omsætte forbedringsideer til konkrete handlinger. Det er med PDSA, at man afprøver, hvordan man får de ønskede handlinger gennemført. Udgangspunktet i PDSA-cirklen er en hypotese om effekten eller gennemførbarheden af en given forandring: Hypotesen kan fx beskrive en handling, som udføres på en anden måde end sædvanligt, og formulere en forventning til, hvad den ændrede handling vil medføre.

Hypotesen afprøves i praksis og i så lille skala som muligt.

Ændringer afprøves først i en enkelt episode (fx hos én patient og én sygeplejerske). Erfaringerne fra en afprøvning danner grundlag for småjusteringer og nye afprøvninger.

Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag afprøves i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres tiltaget i stor skala.

Når I har lavet en plan, kan det være en god idé, at hvert medlem i klyngen på klyngemødet noterer konkrete handlinger eller afprøvninger, som kan igangsættes egen praksis, f.eks. i et fælles dokument, som kan følges op ved næste møde. 

Husk opfølgningen i klyngen og i praksis

Flere klynger vælger at kigge på data et år efter klyngemødet for at se, om der er sket en ændring. Det er godt med løbende opfølgninger, da det kan være med til at holde fokus. Overvej altid tidspunkt for opfølgning i forhold til det enkelte emne, da nogle lægemiddelområder er sæsonbetonede. Udover opfølgning på selve datadelen, er det en rigtig god idé at lave en løbende opfølgning. Klyngekoordinator eller de projektansvarlige for emnet kan eksempelvis sende en mail ud med en reminder. En anden tilgang er, at I opfordrer til, at praksis laver en fælles proces hjemme i klinikken for at komme nærmere hvad de ønsker at undersøge/forbedre i egen praksis. Det kan være svært at få indtryk og idéer fra et møde kanaliseret over til en travl hverdag, men PDSA-cirklen kan være med til at strukturere en dialog og proces i klinikken.

Det er en grundtanke i PDSA, at man starter med få ændringer, der er realisérbare og som testes af i lille skala. På den måde er der en større chance for, at man kommer igennem PDSA-cirklen og projektet ikke går dødt halvvejs. Husk at sætte tid af til opfølgning og justeringer + en projektansvarlig. Selve opfølgningen og eventuelle justeringer behøver ikke tage lang tid, men det er vigtigt, at I har sat tid af på personalemøde/morgenbriefing eller lignende.

Når er I er færdige med et klyngemøde, hvor I har drøftet et emne, så er det en god idé altid at lave en evaluering i forlængelse af mødet. Det kan gøres mundtlig eller man kan bruge Kahoot eller mentimeter, hvor man evaluerer tilfredsheden ud fra de samme spørgsmål hver gang. Husk også at følge op på de efterfølgende møder – enten ud fra de fastsatte mål i klyngen eller ved at give mulighed for, at nogle af medlemmerne i klyngen kort præsenterer, hvad de har arbejdet med i praksis.

I bestiller opfølgningsdata på sundhed.klynger@rm.dk.

Knas med projekter i praksis

Hvis I oplever, at det er svært at arbejde med projekter i klyngen, så er I altid velkomne til at kontakte MidtKrafts klyngekonsulent Peter Voss på mail pvoss@dadlnet.dk for sparring.

Hvis der er praksis i klyngen, som synes det er svært at arbejde videre med tanker og idéer fra et klyngemøde i egen praksis, og oplever at det kan være en kilde til frustration og konflikt, så kan MidtKrafts tilbud ”LUP i praksis” være en mulighed. Her kan I få hjælp og sparring af en organisationskonsulent og en praksisudviklingskonsulent, der også er praktiserende læge. Læs mere om tilbuddet her.