Klyngepakker fra MidtKraft

Forbruget af antibiotika til systemisk brug. Datagrundlaget er en opgørelse over forbruget for hver praksis i klyngen af perorale antibiotika (ATC-kode: J01) fordelt på forskellige typer af antibiotika inden for en udvalgt periode. Forbrug er opgjort i Definerede Døgn Doser (DDD)/1000 pt. Data er køns- og aldersstandardiseret.

Klinisk praksis ved øjeninfektioner hos børn. Dataafsættet er forbrug i kr. af hhv. fucidinsyre og kloramfenikol. Forbruget opgøres som Apotekets Udsalgspris (AUP) pr. 1000 patienter 0–15 år. Ved at sammenligne forbruget i AUP/1000 patienter 0–15 år mellem praksis inden for samme kvartal er det muligt at vise variationen i forbruget og ikke prisudviklingen.

Forbrug af antidepressiva, behandlingsmulighed og mulighed for seponering. Datagrundlaget er En opgørelse over forbruget af antidepressiva for hver praksis i klyngen, set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland En figur over udviklingen for hver praksis i klyngen, samt fordelingen af forbruget på TCA, SSRI og andre antidepressiva Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Behandling med antipsykotika til ældre Datagrundlaget er En opgørelse over forbruget af antipsykotika hos ældre (65+ år) for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland En opgørelse over udviklingen i forbruget af antipyskotika hos ældre for hver praksis i klyngen gennem fire kvartaler Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser)/1.000 sikrede

Undgå langvarig behandling med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (sovemidler), særligt hos ældre. Datagrundlaget er: En opgørelse over forbruget for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland En opgørelse over udviklingen i forbrug for de ældre patienter (65+). Opgørelsen viser på praksisniveau opdelingen mellem benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler En opgørelse over udviklingen i forbrug af benzodiazepiner . Opgørelsen viser på praksisniveau fordelingen mellem de forskellige grupper af benzodiazepiner. En opgørelse over udviklingen i forbrug af benzodiazepinlignende midler . Opgørelsen viser på praksisniveau fordelingen mellem de individuelle lægemidler. Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Antal af afregnede spirometrier (ydelseskode 7113 og 7121) på ydernummerniveau opgjort i forhold til aldersinddelt patientpopulation på ydernummerniveau og på klyngeniveau. Udvikling i antallet af spirometrier over de seneste 3 til 5 år, på ydernummerniveau og klyngeniveau.

Afsættet for klyngedrøftelsen er antal afregnede CRP-målinger (ydelse 7120) pr. praksis i en periode på 3-5 år. Data viser på ydernummerniveau: Andel af sikrede patienter i praksis, som har fået foretaget CRP-måling (ydelseskode 7120) i en periode på 3-5 år. Udvikling i brugen af 7120 i en periode på 3-5 år på praksisniveau. Procentantal af CRP-målinger på børn 0-15 år i det aktuelle år på praksisniveau. Praksis’ procentvise afvigelse fra klyngens gennemsnitlige antal CRP-målinger.

Afsættet for klyngedrøftelsen er antal afregnede Strep-A-test (ydelse 7109) opgjort pr. 1000 sikrede i praksis for en periode på 3-5 år. Data vises på praksis-, klynge-, og regionalt niveau.

Samarbejdet med kommunens demenskoordinatorer er afgørende i arbejdet med mennesker, hvor der er mistanke om demens og mennesker med kendt demens, viste blandt andet et projekt i udviklingspraksis. Denne klyngepakke indeholder drejebog, udkast til brev til kommune, spørgeskemaer og dias, så det er nemt at gå til at planlægge og afholde samarbejdsmøde med kommunens demenskoordinatorer. Klyngeteamet hjælper gerne med planlægningen. Formål: At lægerne får bedre kendskab til tilbud, indsatser og kompetencer i kommunen ift. mennesker med mistanke eller kendt med demens. At demenskoordinatorer får bedre kendskab til praktiserendes lægers arbejde og tilbud til mennesker med mistanke eller kendt med demens. At der optimeres på samarbejdet mellem demenskoordinatorer og praktiserende læger til glæde for mennesker med mistanke eller kendt med demens samt deres pårørende. Metode: Korte fælles oplæg. Tværsektoriel dialog mhp. kendskab til hinandens kompetencer og tilbud. Drøftelser om konkrete lokale forbedringstiltag. Data: Spørgeskema til alle deltagere. Antal henvisninger til fælles visitation demens. Kommunens data på demens området. Deltagere: Fra lægehusene: Læger i klyngen og evt. praksispersonale. Fra kommunen: Demenskoordinatorer og leder for demenskoordinatorerne.

Udredning af patienter mistænkt for tarmkræft. Vi arbejder med den såkaldte ”hit-rate”. Hit-raten pr. praksis i klyngen, opgøres som ‘Antal patienter med bekræftet diagnose (tarmkræft)’ divideret med ‘Antal patienter op startet i kræftpakkeforløbet (tarmkræft).’ At udveksle erfaringer mellem praksis om henvisninger i kræftpakkeforløb for tarmkræft. Se eksempel på data til klyngemødet her: Hvordan gik det med de patienter, som vi henviste i kræftpakkeforløb?

Kræftudredning i almen praksis via audit af 2-3 kræftpatienters udredningsforløb fra patientens første henvendelse i praksis til patienten henvises videre. Audit fokuserer på symptompræsentation, den diagnostisk strategi, udredningsforløbet i praksis samt patientinvolvering.

Optimering af behandling hos udvalgte polyfarmacipatienter ved at foretage medicingennemgang.

Klyngepakken har fokus på samarbejde mellem lægehuse og kommune i klyngen omkring praktisk medicinhåndtering. Derfor skal I sætte god tid af til forberedelse – klyngeteamet anbefaler, at I går i gang ca. fire måneder før. 2,5 timers fælles samarbejdsmøde. Formål med klyngepakken: At vi bliver klogere på hinandens måder at håndtere medicin på, så samarbejdet bliver mere patientsikkert. At vi forbedrer og optimerer samarbejdet indenfor de gældende rammer. At skabe klare aftaler på medicinområdet mellem lægehusene og kommunen i klyngen. Metode: Korte fælles oplæg Tværsektorielt gruppearbejde med tid til dialog, mhp. kendskab til hinandens opgaverne. Drøftelse af konkrete forbedringstiltag Fælles opsamling. Mødeplanlægningsgruppen følger op med fælles beslutninger og forslag til implementeringsplan Data: Spørgeskema til alle deltagere og andre relevante. Eksempler på utilsigtede hændelser. Deltagere i mødet: Fra lægehusene: Læger i klyngen og evt. praksispersonale. Fra kommunen: Sundhedsfagligt personale som arbejder med medicin, leder, kommunepraksiskonsulent(er), kvalitetsmedarbejder og risikomanager.

Datagrundlaget er En opgørelse over forbruget af NSAID for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland. En opgørelse over fordelingen af forbruget af ibuprofen, naproxen og diclofenac på praksis-, klynge- og regionsniveau.

Forbruget af udvalgte opioider. Datagrundlaget er Opgørelse over fordeling af forbrug af morfin, oxycodon, tramadol og codein + paracetamol på praksis- og klyngeniveau.

Diagnosticering og behandling af otitis media (både AOM og SOM) hos børn i alderen 0-3 år i almen praksis og brug af tympanometri i almen praksis. Dataafsæt for klyngedrøftelsen er afregningsdata for udførte tympanometrier for to kvartaler. Data viser på ydernummerniveau: Udførte tympanometrier i procent for to kvartaler i forhold til antallet af børn mellem 0-3 år Praksis’ procentvise afvigelse fra klyngens gennemsnitlige antal tympanometrier.

Brug af farmakologisk behandling ved overaktiv blæresyndrom. Datagrundlaget er En opgørelse over forbruget af lægemidler til behandling af overaktiv blære for hver praksis i klyngen, set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland En opgørelse over hvor meget regionens rekommandationer udgør af det samlede forbrug En opgørelse over udviklingen for hver praksis, samt en opgørelse af hvor meget Mirabegro (Betmiga), udgør af det samlede forbrug Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Opfølgning af kræftpatienter i almen praksis. Denne klyngepakke tager udgangspunkt i at få overblik over antallet af kræftpatienter i praksis. Der er fokus på brug af registrering i eget system og eventuel opfølgning i praksis: Tilbud om årskontroller, hvor det er relevant (kontrol af andre kroniske sygdomme) Fokus på mulige senfølger (fysiske, psykiske, sociale, eksistentielle)

At give praksis i klyngen indblik i, hvordan praksis selv benytter palliationsydelserne sammenlignet med klyngens og Region Midtjyllands gennemsnit for brug af ydelser i sundhedsaftalen om palliation i Region Midtjylland. At skabe opmærksomhed på sundhedsaftalen om palliation og give klyngens medlemmer kendskab til de aftalte indsatser og deres tilhørende ydelser med henblik på at styrke indsatsen omkring den palliative patient i det nære sundhedsvæsen. Erfaringer fra tidligere klyngemøder viser, at det er en stor fordel at invitere en repræsentant fra PLO med til møde for at hjælpe med at forstå aftalens indhold og afgrænsningen af de forskellige ydelser. I får et oplæg med regningsdata for ydelserne i Sundhedsaftale om palliation i Region Midtjylland (4593, 4584-4589, 4590, 4591, 4594, 4592) samt tidligere terminal tillægsydelse (4801), så længe det er relevant. I præsentationen findes også en gennemgang af lokalaftalen om palliation stk.1-5. Data vises på praksis-, klynge- og regionsniveau. Der laves opgørelser af ‘ydelser pr. 1000 sikrede i praksis’, således at det er muligt at sammenligne små og store praksis Tidsforbrug: Mødet kan gennemføres på to timer.

Antallet af polyfarmacipatienter og seponering af lægemidler ved uhensigtsmæssig polyfarmaci. Datagrundlaget er: En opgørelse over antallet af polyfarmacipatienter/1000 sikrede for hver praksis i klyngen For hver klinik opgøres det, hvor mange patienter, der tager hhv. 5–9, 10–15, 16–20, 21–25 og 25+ lægemidler (ikke opgjort pr. 1000 sikrede)

Anvendelse af protonpumpehæmmere (PPI), dosering, behandlingsvarighed og seponering. Datagrundlaget er En opgørelse over forbruget af PPI for hver praksis i klyngen set i forhold til forbruget i alle praksis i Region Midtjylland En opgørelse over udviklingen af forbrug af PPI for hver praksis i klyngen Forbrug er opgjort i DDD (Definerede Døgn Doser) /1.000 sikrede

Arbejdet i klyngerne har været i gang siden klyngerne blev en del af overenskomsten i 2018. Hver klynge har gjort sig sine egne erfaringer i de forgangne år. Denne klyngepakke er til jer, der gerne vil stoppe op og se på de erfaringer, som I allerede har gjort jer i klyngen. Med klyngepakken får I mulighed for at drøfte og skabe jeres fælles afsæt for kvalitetsarbejdet. Måske havde I en lignende drøftelse i forbindelse med dannelsen af jeres klynge – måske valgte I, at I ville lave det, når I havde flere erfaringer. Stop op-pakken er både for jer, der allerede har et afsæt, men gerne vil se, om der skal justeres i det, samt for jer, der ikke tidligere har haft en snak om det fælles afsæt. Stop op-pakken giver jer også mulighed for at drøfte rammerne for samarbejdet i klyngen. Der er vedhæftet et slideshow (se nederst på siden), som I kan tage udgangspunkt i. I kan supplere med: Spørgeskema, som kan sendes ud i klyngen på forhånd (KiAP tilbyder funktion på kiap.dk) Kahoot, som kan bruges under klyngemødet. Ønsker I sparring før mødet eller en facilitator på selve mødet, er I velkomne til at skrive til klynger@stab.rm.dk.

At undersøge brugen af tillægsydelsen teledermatologi i klyngen At klyngen i dialog med hudlæge kan kvalificere brugen af teledermatologi i almen praksis Regningsdata for ydelsen: 4503 pr. 1000 sikrede pr. praksis for klynge og Region Midtjylland. Tidsforbrug: Mødet kan gennemføres på en time.

Lænderygsmerter er en af de hyppigste kontaktårsager i almen praksis. De har generelt en god prognose, men med tendens til recidiv. De patienter, der ikke bedres som forventet, henvises videre til behandling i sekundær sektoren m.h.p at sikre den bedste prognose. Siden 2012 har det været muligt at henvise rygpatienter til ULRUS – udvidet lænderygundersøgelse hos en privatpraktiserende fysioterapeut. Man kan henvise patienter med uspecifikke lænderygsmerter med eller uden bensmerter samt patienter med nerverodstryk, som samtidig har en særlig kompleksitet i forhold til risikoprofil, funktionsevne og smertetilstand med risiko for sygemelding eller fortsat sygemelding.

Brug af videokonsultation i almen praksis med afsæt i afregningsdata for de seneste to år. Data viser på praksisniveau antal afregnede videokonsultationer (ydelseskode 4436 og 1003) pr. 1000 patienter. Som supplement vises ydelsesdata for 0101, 0120 samt 0201 i samme periode.

Har vi fundet vores patienter med vitamin B12-mangel, og over- eller underbehandler vi de patienter vi har fundet? Datagrundlaget er En opgørelse over brugen af B12-analyse og B12-udredning for hver praksis i klyngen, set i forhold til brugen i alle praksis i Region Midtjylland En opgørelse over forbruget af medicinsk vitamin B12, opdelt efter tablet- og injektionsbehandling Data opgøres som hhv. antal analyser pr. 1.000 sikrede, og som estimeret antal patienter/behandlinger pr. 1.000 sikrede.

Klyngepakken “Vælg klogt, når du bestiller blodprøver” tager udgangspunkt i Vælg klogts anbefalinger vedrørende brug af følgende laboratorieanalyser: D-vitamin ANA D-dimer Kvindelige kønshormoner Hba1C Data er antal analyser af den pågældende prøve bestilt af ydernummer og illustrerer variation af bestilte analyser i hele regionen og i klyngen. For HbA1C tillige hvor mange gang den samme patient har fået taget HbA1C i ét kalenderår for hele Region Midtjylland, for klyngen og for den enkelte praksis. For Østradiol er der data for rekvirerede analyser af p-Østradiol alene og for P-Østradiol bestilt som kaskadeanalysen ”kønshormoner kvinder” NPU12122 I kan I klyngen vælge om I ønsker at arbejder med én, to eller flere af de overstående laboratorieanalyser, alt efter hvad I finder relevant i jeres klynge.